Emne: Børns vilkår
Anonym
Søndag d. 14. august 2022Dernæst kommer spiralsagen. Var det ikke en hjælp til de unge piger og kvinder, der ville passe lidt bedre på sig selv. Jeg, og måske mange flere ville havde ønsket, at der havde været lidt mere oplysning i Danmark omkring det at få opsat en spiral. Mange ulykkelige sager. Min skolekammerats storesøster begik selvmord, grundet hun var gravid, og nok ikke kunne overskue dette. På mit arbejde har jeg oplevet unge piger der blev indlagt med svangerskabsforgiftning, grundet deres svangerskab skulle holdes hemmeligt. De skulle så senere i graviditeten sendes langt væk for at føde, og barnet skulle så gives bort
Jakob Trane Ibsen
Karen Margrethe Dahl
Maliina Grønvold Olsen
Mette Lausten
Tirsdag d. 24. maj 2022Den højere anbringelsesprocent blandt børn med grønlandsk baggrund i Danmark skal ses i sammenhæng med anbringelsesprocenten i Grønland, hvor 4,5 % af alle børn er anbragt uden for hjemmet i plejefamilie eller på døgninstitution. Børn med grønlandsk baggrund i Danmark er altså meget oftere anbragt uden for hjemmet sammenlignet med børn med dansk baggrund – men kun lidt oftere anbragt uden for hjemmet, når de sammenlignes med børn, der bor i Grønland. Undersøgelsen kan ikke vise, i hvilken grad familier med grønlandsk baggrund ligner familier, der bor i Grønland. De høje anbringelsestal i begge grupper tyder dog på, at en del familier med grønlandsk baggrund har svære betingelser for at få deres familieliv til at fungere, og at en del familier med grønlandsk baggrund i begge lande har brug for hjælp, inden børnene ender med at blive anbragt uden for hjemmet
Tilknyttede tekster:
Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
Lørdag d. 1. januar 2022At blive valgt til formand er en stor ære. At være talsmand på vegne af medlemmerne og at kæmpe for at forbedre medlemmernes vilkår er en vigtig og glædelig opgave. Det er ligeledes vigtigt, at arbejde for at få organisationen til at have en vågen stilling i samfundet. Hele omverdenen har forventninger til organisationen, og arbejdet må udføres på en gennemtænkt måde.
Jeg har været medlem af bestyrelsen i otte år. Rigtig mange områder er blevet udviklet i løbet af disse otte år, og de arbejdsprogrammer der er dukket op i mellemtiden, har været med til at gøre formandskabet attraktivt
Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
IMAK
Fredag d. 1. oktober 2021IMAK har modtaget henvendelser fra lærere, som i forbindelse med deres arbejde som undervisere har oplevet situationer, hvor de dels føler sig truet, og dels er blevet udsat for korporlig chikane fra voldsomme elever.
IMAK har tidligere diskuteret problemet og har ved sidste repræsentantskabsmøde diskuteret et ønsket om selvforsvarskurser for de ansatte.
Problemerne på de enkelte arbejdspladser er eskaleret og vi finder det derfor nødvendigt at råbe op om det
Grønlands Statistik
Tirsdag d. 18. maj 2021Nærværende publikation er den første udgivelse fra Grønlands Statistik om familiepleje.
Der fokuseres på almindelig familiepleje, som er den mest udbredte plejeform. For akut familiepleje, der ofte kun varer få dage medtages dog kun økonomiske oplysninger
Arnaq Brønlund, Formand for Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat
Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
Torsdag d. 25. marts 2021MIO har et ønske om at pædagogerne aflønnes som lærerne og SPSs rektor støtter at pædagog og lærerlønningerne skal være på samme niveau . IMAKs og NPKs formænd vil gøre opmærksom på, at de som faglige organisationer alene har forhandlingsretten til løn og ansættelsesvilkår på deres overenskomstområder
Arnaq Brønlund, Formand for Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat
Birthe Møller Therkildsen, Formand for Imaq
Mandag d. 22. marts 2021Der bliver lavet et kæmpe arbejde i de grønlandske daginstitutioner og i den grønlandske folkeskole" siger formændene for lærernes fagforening IMAK Birthe Therkildsen og for pædagogernes fagforening NPKs formand Arnaq Brønlund i en kommentar til præsentationen af rapporten om" dagtilbud i Grønland" som MIO netop har fremlagt
Hans M Janus
Onsdag d. 6. januar 2021Budgettet for legepladsen i Alluitsup Paa lyder på ca. 65.000 kr. Arealet, hvor legepladsen skal etableres, er stillet til rådighed af Kujalleq Kommune, som også har påtaget sig monteringen med hjælp fra lokale frivillige. Og rederiet Royal Arctic Line har sponsoreret en væsentlig del af fragten til Grønland, oplyser civilingeniør Hans M. Janus fra Hørsholm Rotary Klub, der har været formand for arbejdsgruppen bag legepladserne
Anonym
Fredag d. 16. oktober 2020Jeg er simpelthen så vred over de krænkelser min far har udsat mig og min søn for. Han er meldt til politiet. Sagen bliver nok færdig om et par år og jeg ved ikke om det bliver en bødesag eller om sagen skal behandles videre i retten. Hvis der overhovedet bliver retssag, bliver dommen mere end mild
Aviâja E. Lynge
Mandag d. 5. oktober 2020Befolkningsundersøgelsen i 2018 viser, at over en fjerdedel (28 %) af børn født i 1995 eller senere er vokset op med vold i hjemmet. 37 % af børnene i samme målgruppe er vokset op med alkoholproblemer i hjemmet. For personer født i 1995 eller senere er knap 20 % blevet udsat for seksuelle overgreb i barndommen
Selvstyret
Socialministeriet
Lørdag d. 22. august 2020Hvert eneste overgreb på et barn er ét for meget
Vi ser, at der sker en positiv udvikling i disse år: Der er blevet meget større åbenhed om problemerne Flere får mod til at stå frem med deres historie Tabuer brydes Og selv i meget små samfund ser vi, at flere tør sætte grænser bl a i form af flere anmeldelser. Der er både en vilje og en bevidsthed om, at nu skal der gøres noget ved det Det er denne vilje, vi hermed rækker en hånd ud til
Tilknyttede tekster:
Justitsministeriet
Søren Pape Poulsen
Søndag d. 16. december 2018Det foreslås desuden, at reglerne om voldtægt i kriminalloven opdateres, bl.a. ved at voldtægtsbestemmelsen udvides til også at omfatte at skaffe sig seksuelt forhold ved at udnytte, at forurettede befinder sig i en situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, og til at omfatte seksuelt forhold til børn under 12 år
Grønlands Statistik
Onsdag d. 12. december 2018Grønland har en mere ulige fordeling af indkomster og en lavere gennemsnitsindkomst end Danmark, jf. indkomststatistikken. Der kan derfor argumenteres for, at den grønlandske grænse skal fastsættes på et højere niveau end 50 pct. af medianindkomsten. På denne baggrund arbejdes der i det følgende med to forskellige grænser på henholdsvis 50 og 60 pct. af medianindkomsten
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Onsdag d. 29. marts 2017Ens for alle byer jeg kommer til – også i forbindelse med tidligere borgermøder – så har jeg et budskab om, at der er noget fuldstændig galt i vores samfund, når vores børn udsættes for seksuelt misbrug, sult og omsorgssvigt. Socialforvaltningen får 4.300 henvendelser der vedrører børn om året. Det er i gennemsnit mindst 10 henvendelser om dagen. Børnetalsmandens undersøgelse i Tasiilaq viser, at halvdelen af børnene går sultne i seng, når måneden har nået den 20. dag. I Østgrønland bliver halvdelen af pigerne udsat for seksuelt misbrug, mens det i Vestgrønland er på 1/3. Drengebørn bliver også udsat for seksuelt misbrug.
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Torsdag d. 23. marts 2017Ofre for seksuelt misbrug skal have hjælp. Med det samme. Det er et af vores allerstørste problemer i landet. Hver 3. pige og hver 5. dreng i landet har været ude for uønsket seksuel kontakt, og rigtigt mange voksne lever i dag med senfølger efter seksuelle overgreb
Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Mandag d. 27. februar 2017Det er frustrerende at se, at alt for mange børn og unge mennesker i dag udviser dårlige manerer, respektløshed og mangel på disciplin i eksempelvis skolen, over for hinanden og over for voksne.
Disse ting – respekt, gode manerer, ordentlig opførsel, disciplin – er noget man skal lære derhjemme, og bruge når man er sammen med andre mennesker
Nivi Olsen, medlem af Landstinget for Demokraterne
Fredag d. 27. januar 2017Hvis dette ønske skal opfyldes, så skal vores undervisere i folkeskolen være i topkvalitet. I Demokraternes øjne er det på den baggrund en forudsætning for en bedre folkeskole, at vi samtidig får skabt en seminarieuddannelse, der skal være bredt anerkendt som en fagligt hård uddannelse, hvor de studerende bliver proppet med faglighed og undervisningsværktøjer.
Mala Høy Kuko, medlem af Landstinget for Atassut
Tirsdag d. 24. januar 2017Derudover så mener jeg, at landsstyret bør overveje om det kan have en afhjælpende effekt at lukke for salg af alkohol i Tasiilaq og dens bygder, samt få stablet det debatforum som der har været planer om længe, og ikke mindst en indsats mod de efterhånden udbredte selvmord og selvmordsforsøg der sker i hjemmene og hvordan man kan stoppe det.
LauraTáunâjik, medlem af Landstinget for Siumut
Lørdag d. 14. januar 2017Undersøgelsen viste, at plejefamilierne generelt oplever, at vederlaget er for lavt, og at det ikke dækker de omkostninger, der er forbundet med at have et plejebarn. Også medarbejderne i kommunerne gav i vid udstrækning udtryk for, at plejevederlaget ikke er tilstrækkeligt til at dække de udgifter, der er forbundet med at have et barn i pleje.
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Mandag d. 2. januar 2017Man kan sige, at den medmenneskelighed vi har haft i vores liv, er på vej væk. Vi ved at det store problem er, at der er alt for mange forældre, som omsorgsvigter deres børn. Vi har fået så ”travlt” i vores hverdag, at vi ikke har ”tid” til at være med til at tage os af de børn som vores familie, venner eller bekendte udsætter for omsorgssvigt.
Kim Kielsen, landsstyreformand og formand for Siumut
Fredag d. 16. september 2016Der er stadig alt for mange børn i vores samfund, der vokser op i familier med alkohol- og hashmisbrug og oplever svigt, der skader deres trivsel og udvikling. Som samfund er det vores pligt at tage hånd om vores mest udsatte grupper. Det gælder i særlig grad børn i familier, som ikke formår at give børnene en sund opvækst
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 25. november 2015Tallene er for længst holdt op med at chokere os. Vi har vænnet os til volden. Det gør ikke indtryk, at politiet har registreret 2836 tilfælde af ”husspektakler” i 2014, heraf 410 hvor børn var til stede. Det resulterer ikke i demonstrationer eller en særlig national indsats. Sådan er det bare.
Svend L Larsen
Fredag d. 20. november 2015Det gør ondt at være grønlænder, og folk udefra ser os som nogen, der ikke kan tage vare på os selv. Jeg vil gerne være stolt af at være grønlænder, ikke kun på grund af turismens varemærke med uforstyrret natur, nordlys, isfjelde og andet, men også på grund af, at vi tager ansvar for os selv og overfor andre.
Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Mandag d. 16. november 2015Det kræver en mere langsigtet indsats at hjælpe disse børn til en ny start. Fx en mentorordning, hvor de unge får støtte til uddannelse, arbejde og et liv uden misbrug.
Tilknyttede tekster:
Tillie Martinussen, medlem af Landstinget for Samarbejdspartiet
Mandag d. 9. november 2015Vores forslag er en tænketank, som har både politisk deltagelse, fra alle partier, deltagelse fra private organisationer, der arbejder med børn og unge, samt fra kommunalt hold, politi og andre som ønsker at hjælpe med at udtænke nye løsninger, eller overgangsløsninger.
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. november 2015Hvornår har et af de danske partier sidst af egen fri vilje kæmpet for flere kommunefogeder eller for flere midler til justitsområdet i Grønland? Det ville være et godt sted at starte.
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 8. september 2015Men hvad er værst? At det nu dokumenteres af FN eller at vi har kendt til problemet i årevis uden for alvor at gøre noget ved det? Vi må blankt erkende, at vi har fejlet voldsomt på dette område
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Torsdag d. 23. april 2015Den foreliggende rapport handler om unge i Grønland, om deres liv, deres erfaringer og deres tanker. Undersøgelsen har et særligt fokus på seksuelt samvær og på seksuelle overgreb
Tilknyttede tekster:
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 5. marts 2015Formålet med orienteringsrunden er at indsamle viden fra de mennesker der til daglig arbejder med de svære og ofte vanskelige områder. Viden som kan bidrage med vigtige informationer som medlemmerne kan tage med sig i udvalgsarbejdet.
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 2. marts 2015Til forårssamlingen i Landstinget har vi valgt, at stille forslag om, at der fastsættes vejledende sagstal for hvor mange sager man kan sidde med som sagsbehandler. Dette har været foreslået af Socialrådgiverforeningen NISIIP i mange år uden held.
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 21. november 2014IA opfordrer til at de udsatte børn ikke betaler prisen for en politisk uenighed, men at man for børnene og landets skyld arbejder for stabilitet og en langsigtet indsats. Ikke kun som nyt valgtema, men som helt konkrete handlinger og prioriteringer
Klara Jakobsen, kandidat til Landstinget for Demokraterne
Søndag d. 16. november 2014Jeg mener at mange grønlændere opfører sig som om, at de ikke har nogen ansvarlighed, og dermed er det blevet en grim vane bare at hente penge på socialkontoret. Jeg mener at det er på tide at ændre denne tankegang og give slip på den. Det er på tide at påtage sig et ansvar og blive til gavn for vort land.
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 24. juni 2014Jeg tænker på, hvordan børnene oplever debatten. De må høre på at deres ”arbejdsplads” bliver omtalt negativt, og at de selv er en stor del af problemet – blandt andet fordi nogle af dem er så uheldige at have utrygge hjem, eller hjem med få ressourcer. Jeg kan da godt forstå, hvis nogle børn ikke føler, at de hører til i folkeskolen.
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Torsdag d. 19. juni 2014Ansvaret for sociale problemer ligger i højere grad hos enkelte personer end i det grønlandske samfund. Det er holdningen blandt en gruppe grønlandske unge i projektet NAKUUSA.
Tilknyttede tekster:
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Søndag d. 18. maj 2014Det var allerede ved 1. behandlingen af Landstingslov om hjælp til børn og unge klart at intentionerne bag lovforslaget var gode, men øgede krav til kommunerne og deres sagsbehandlere er urealistiske
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 7. april 2014Den 1. april kunne man på Aleqa Hammonds facebook-profil læse, at formanden for landsstyret var gravid og ville gå på barsel til oktober. I sig selv var det ikke en særligt opfindsom aprilsnar. Men hvis vi et øjeblik leger at nyheden var rigtig, kan man få lidt ud af historien.
Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Onsdag d. 25. september 2013Især anbefales det, at der arbejdes aktivt på at finde en god model at arbejde ud fra, så der ikke kun bliver tale om formidling af normativ viden i form af typen: ”du må ikke drikke alkohol og ryge hash”, ”du må ikke misbruge andre seksuelt, for det er forkert!” I stedet for anbefales det, at der i højere grad sigtes på at formidle den indholdsmæssige viden, der allerede findes, til de unge.
Tilknyttede tekster:
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 9. august 2013Døgninstitutionernes Årsberetning 2012 er ikke betryggende læsning. Problemerne begynder allerede inden de anbragte børn/unge kommer i berøring med døgninstitutionerne. Årsberetningen påpeger nemlig, at de anbragte børn og unge når at tage betydelig skade, inden de bliver fjernet fra deres problematiske omgivelser.
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 26. juni 2013I praksis benyttes de ringeste boliger til genhusning. Nogle er så dårlige, at de ikke kan lejes ud. INI har dog visse minimumskrav: Genhusningsboligen skal bestå af mindst 1 rum pr. familie og have varme, vand, el og adgang til køkken og bad. Hos ISERIT er el ikke en nødvendighed.
Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut
Knud Erik Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut
Fredag d. 14. juni 2013Lange ventelister var også en hindring for at få en ny bolig. Der var dog stor forskel på hvor lang ventetid, der var i de forskellige byer. I Nuuk indebar de lange ventelister, at tiden, der kunne gå, var uoverskuelig. 5-10 år og måske mere blev nævnt af de genhusede. Tal for hvor mange, der anvises fra den almindelige venteliste, viser også, at Nuuk skiller sig markant ud ved at anvise meget få.
Tilknyttede tekster:
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Tirsdag d. 14. maj 2013Det socialpædagogiske bo-tilbud Ilasiaq er en del af Mælkebøttecenteret i Nuuk for socialt udsatte børn og unge under 18 år. Enheden har eksisteret siden efteråret 2011, og SFI har evalueret institutionens første år
Tilknyttede tekster:
Cecilia Petrine Pedersen
Peter Bjerregaard
Tirsdag d. 12. februar 2013Ny undersøgelse viser, at de fleste unge i Grønland har en sund og tryg opvækst. Imidlertid er der også en del unge, der har det vanskeligt.
Tilknyttede tekster:
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 23. januar 2013I konkrete tilfælde, hvor departementet har været opmærksom på, at der har været unge tilbageholdt i anstalten, har departementet tilbudt kommunerne et særligt projekt. Dette er enten blevet afslået under henvisning til økonomien i projektet eller er blevet afvist med henvisning til, at det er en opgave for Kriminalforsorgen.
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Torsdag d. 8. november 2012Forslaget om en minimumsalder på 25 år for plejeforældre vil være med til at sikre, at plejebørnene altid vil blive anbragt hos familier med en vis form for livserfaring.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 5. november 2012Med denne beslutning i Landstinget har drukkenboltene fået udvidet grænserne for akut adgang til alkohol, og deres børn har mistet endnu et stykke af deres nutid.
Nutiden er den tid, der er grundlaget for børnenes fremtid.
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 31. oktober 2012Dags dato står der 25 børn og unge på Det centrale Venteliste. Der er noteret 23 børn og unge på listen, samt 2 mødre og børn er skrevet op til Familieafdelingen på Inuusuttut Inaat i Qaqortoq.
Tilknyttede tekster:
Ruth Heilmann, Medlem af Landstinget for Siumut
Søndag d. 14. oktober 2012Ligeledes synes jeg, at det er på tide, at få oplyst om hvilke levevilkår de børn, der efter lukningen af ”Tûgdlik” er blevet anbragt i danske døgninstitutioner, lever under
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 6. oktober 2012Vi kan ikke tillade os at se passivt til, at så mange forlader folkeskolen uden at blive vejledt til at tage de næste skridt i deres liv. Der er tale om unge mennesker der har deres liv foran sig, og vi har som forældre, skole, arbejdsmarked og samfund en forpligtigelse til at de hjælpes på vej.
Landsstyret
Fredag d. 3. august 2012At landsstyret først nu tiltræder protokollet betyder dog ikke, at der ikke har været en sikring af barnets rettigheder indenfor de områder, det drejer sig om.
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Lørdag d. 2. juni 2012Den nuværende skolestruktur er præget af mange, meget små og små skoler i bygderne, hvor der må sås tvivl om kvaliteten af undervisningen, der i meget stor udstrækning varetages af personer, der ikke er uddannede som folkeskolelærere, og hvor lærerstaben er meget tæt på eller har nået en ”kritisk masse”. Elever fra bygdeskoler udsættes for en meget stor grad af ”tilfældighed” i forbindelse med kvaliteten af den undervisning de tilbydes, i langt højere grad end hvad der gælder for elever i byskolerne.
Tilknyttede tekster:
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Onsdag d. 25. april 2012De unge, der har deltaget i topmødet, må karakteriseres som unge med ressourcer. Det er unge, der tror på sig selv, har lyst til livet og har planer om at få en uddannelse og komme videre i en spændende tilværelse som voksne. Udsagnene i rapporten kan derfor ikke uden videre læses som et udtryk for, hvad alle unge i Grønland mener.
Tilknyttede tekster:
Landsstyret
Maliina Abelsen
Tirsdag d. 17. april 2012I 2025 skal mange børn, der er født i 2011 konfirmeres. De vil stå på tærsklen til deres ungdom, hvor de for alvor skal udfolde deres potentialer. Det er vores mål, at de får en tryg barndom og at de gennem deres liv oplever et Grønland, hvor alle børn går ud af folkeskolen med mulighed for, og et stort ønske om, at tage en uddannelse. De skal opleve et Grønland, hvor alle er en aktiv del af samfundet.
Tilknyttede tekster:
Birgit Niclasen, læge
Tirsdag d. 31. januar 2012Temaet for rapporten for 2010 var folkesundhed hos skolebørn ud fra fokusområderne i ”Inuuneritta – lad os få et godt liv”, det grønlandske folkesundhedsprogram.
Tilknyttede tekster:
Maliina Abelsen
Mandag d. 9. januar 2012Mændene i Grønland begår i gennemsnit fire gange så mange selvmord som kvinderne, der dog har flere selvmordsforsøg. Det er særligt de unge mænd i aldersgruppen 15-25 år, der begår selvmord, mens kvinderne er en smule ældre. Det er svært at pege på en egentlig sammenhæng ml. selvmord og by kontra bygd, men der er en overvægt af selvmord på Østkysten.
Tilknyttede tekster:
Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 14. december 2011Hvis der ikke kan træffes en aftale mellem den danske regering og landsstyret om en børn der er fjernet fra deres forældre, mener landsstyret så at der er grundlag for en retssag?
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 8. december 2011Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret senest i 2012 at udstede en bekendtgørelse, hvorved lejere, der udsættes fra offentlige udlejningsboliger, sikres et retskrav på genhusning, med adgang til el, vand og varme. Familier med børn skal som minimum herudover sikres adgang til kogeplader, således at de har mulighed for at lave mad.
Karen Hækkerup
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 3. november 2011De fleste grønlandske børn i Danmark har det godt, men der er en gruppe, som er særligt sårbar og vokser op i socialt udsatte familier. Børnene er ensomme, de har problemer med skolen og lever ofte isoleret fra danske børn
Foreningen Grønlandske Børn
Tirsdag d. 1. november 2011For omkring tusinde socialt udsatte børn og unge forholder det sig anderledes. På grund af kulturelle forskelle, svigt i hjemmet, sprogvanskeligheder eller lignende bærer de rundt på store problematikker som lavt selvværd, ensomhed og social isolation; problematikker som desværre overses í skolen og i samfundet.
Tilknyttede tekster:
Departementet for Familie Kultur Kirke og Ligestilling
Onsdag d. 26. oktober 2011Resultatet af evalueringen viser, at der fortsat er god grund til at investere i familiecenterindsatsen. Der er store forskelle på strukturen og aktiviteterne i de nuværende familiecentre, men fælles for dem er, at de er et løft til familieindsatsen og det tværfaglige samarbejde i de pågældende byer.
Tilknyttede tekster:
Maliina Abelsen
Tirsdag d. 25. oktober 2011Opfølgning af skatte- og velfærdskommissionens anbefalinger er placeret under Departementet for Finanser, hvorfor jeg deltager i dag. Kommissionen afleverede i foråret en omfattende betænkning med grundige analyser af problemerne og forslag til løsninger, som hænger sammen. Dette har givet os et godt fundament til at træffe beslutninger om indretningen af fremtidens Grønland. Beslutninger der forhåbentlig også har den konsekvens, at flere i Grønland får den sociale hjælp, de eftersøger, og ikke oplever at skulle søge hjælpen i Danmark. I Grønland er det vores ansvar at have fokus på fænomenet ”sociale flygtninge”, altså grønlændere, der søger til Danmark i håb om et bedre liv.
Tilknyttede tekster:
Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 21. oktober 2011Børne- og ungestrategien skal ikke alene være en strategi for de børn og unge, som har det vanskeligst. Strategien omfatter alle børn, men indeholder naturligvis mange initiativer, der er målrettet børn, unge og familier, der har et særligt behov for hjælp og støtte. Strategien har således fokus på at skabe lige muligheder for udvikling og trivsel for alle børn og familier i Grønland.
Tilknyttede tekster:
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 10. oktober 2011Vi har startet med børnene. Undersøgelser viser, at cirka 1/3 af kvinder oplyser, at de har været udsat for seksuelle krænkelser. Vi har derfor ikke kunnet love, at vi kan tilbyde behandling til alle fra starten. Vi har som sagt måtte starte et sted og vi ved, at den skam, utryghed og mistillid, som seksuelle krænkelser blandt andet påfører vores børn og unge, har langtidsskadelige virkninger i vores samfund.
Siumuts landstingsgruppe
Onsdag d. 5. oktober 2011For to år siden pålagde det samlede Landstinget landsstyret om at etablere et behandlingscenter for alle seksuel misbrugte. Nu er der gået to år og man har stadig ikke etableret et behandlingscenter.
Else Christensen
Helle Hansen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Torsdag d. 25. august 2011Andelen af børn og unge i Grønland, der er anbragt uden for deres hjem, er høj: 8-10 procent. I det lys finder forskerne bag undersøgelsen det tankevækkende, at der ikke er meget støtte til dem, der arbejder med anbragte børn og unge.
Tilknyttede tekster:
Departementet for Familie Kultur Kirke og Ligestilling
Fredag d. 22. juli 2011En Skolefe-ordning skal først og fremmest sikre støtte og omsorg til børn med særligt behov for dette. Derudover skal den fremme, at alle medarbejdere på skolen handler på en bekymring mht. et barn.
Tilknyttede tekster:
Statsministeriet
Fredag d. 17. juni 2011Udredningen bør beskrive retsstillingen for børn født uden for ægteskab efter grønlandsk henholdsvis dansk ret fra omkring 1914, hvor man får de første positive bestemmelser i Grønland, og frem til 1963 henholdsvis 1974 samt foretage en sammenlignende analyse af retsstillingen.
Tilknyttede tekster:
Aleqa Hammond, Medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 10. juni 2011Vi hører via medierne og opringninger fra befolkningen, at man ikke har noget at leve af mere. Børn bliver sendt i skole uden madpakker, idet der ikke er brød at smøre.
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Torsdag d. 24. marts 2011Vi må væk fra en antagelse om, at børn med problemer ikke kan få udbytte af deres skolegang. Vi må derimod antage en positiv forventning om, at alle vore børn har potentiale for læring og udvikling og at de med den rette støtte og undervisning kan afslutte deres skolegang på en tilfredsstillende måde.
Else Christensen
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Torsdag d. 24. marts 2011Det kan være ensomt for både børn og voksne, når socialt svage grønlandske familier bosætter sig i Danmark. Alligevel mener de fleste, at de har et bedre liv i Danmark, end de kunne have fået i Grønland, hvor mange har efterladt en voldelig ægtefælle.
Tilknyttede tekster:
Maliina Abelsen
Fredag d. 18. februar 2011I dag bor der omtrent 140 børn og unge på Selvstyrets døgninstitutioner og 120 voksne og børn på Selvstyrets handicapinstitutioner i Grønland og Danmark. Men hvordan forholder det sig egentlig med hele døgninstitutionsområdet? Gør vi det godt nok?
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 16. februar 2011Hvis man ser bort fra, at landsstyret vil reservere ni pladser på en kommende efterskole til læse- og skrivesvage, hvilke konkrete idéer har landsstyret så til at hjælpe denne udsatte gruppe af børn og unge?
Departementet for Sociale Anliggender
Mandag d. 14. februar 2011Som et særligt punkt peger komiteen på, at landsstyret må sikre lige rettigheder og lige muligheder for alle sproglige og kulturelle grupperinger i Grønland
Tilknyttede tekster:
Landsstyret
Onsdag d. 26. januar 2011Angående Grønland fokuserede FN-komitéen primært på Selvstyrets centrale prioriteringer og initiativer på børneområdet, generelt om uddannelsesområdet og sikring af det grønlandske sprog, børne- og ungepolitikker i kommunerne samt psykisk sundhed og børn og unges sundhedsadfærd.
Debora Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Fredag d. 26. november 2010I Inuit Ataqatigiit mener vi at 1200 børn anbragt uden for hjemmet er for mange, og at det giver børnene følelse af usikkerhed og manglende tryghed.
Departementet for Sociale Anliggender
Tirsdag d. 23. november 2010Målet med seminaret er at udveksle viden om det gode efterværn. Det vil sige, hvordan anbragte unge sikres den rette støtte, når de formelt bliver myndige og skal til at tage vare på sig selv.
Departementet for Sundhed
Torsdag d. 7. oktober 2010Med beslutningen om at afsætte midler til nedbringelse af ventelisterne for børn og unge styrkes indsatsen i forhold til FN´s børnekonvention, hvor der står: ”Børn har ret til at nyde den højst opnåede sundhedstilstand, adgang til behandling og genoprettelse af helbredet”.
Olafur Olafsson
Lørdag d. 2. oktober 2010Hash er langt mere udbredt end alle andre stoffer. Og de unge, der prøver andre stoffer, har næsten alle prøvet hash først (98 %). Derfor er det relevant at beskæftige sig med hash.
Lone Marie Pedersen, Fagtidsskriftet Socialpædagogen
Fredag d. 1. oktober 2010Fagtidsskriftet 'Socialpædagogen's særnummer om Grønland:
Grønlands selvstyre bruger 25 millioner på at få sunde og trygge børn. ‘Det er vi simpelthen nødt til, ellers kan samfundet ikke hænge sammen’, siger socialministeren, der har pengene, men mangler socialpædagogerne.
Tilknyttede tekster:
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 5. maj 2010Forslag til landstingsbeslutning om hjælp til børn og unge, således at unge i aldersgruppen 18 til 21 år, der har været anbragt udenfor hjemmet, sikres lovfæstede tilbud om efterværn.
Maliina Abelsen
Torsdag d. 29. april 2010Landsstyret er nu klar med samlet strategi for børne- og ungeområdet. I Finanslov 2010 afsatte landsstyret 25 mio. kr. til området og Departementet for Sociale Anliggender har efterfølgende udarbejdet en strategi. Strategien skal sikre at de afsatte midler rent faktisk også skal resultere i en forbedring af børns og unges vilkår i Grønland.
Maliina Abelsen
Tirsdag d. 27. april 2010Landsstyret har i forbindelse med finanslovsprocessen for 2011 søgt om midler til etablering af et spædbarnshjem, et observationshjem til mor/barn, et behandlingshjem for børn og unge samt et udslusningshjem for unge mellem 18-23 år.
Departementet for Sociale Anliggender
Fredag d. 23. april 2010De nye love forbedrer de nybagte forældres vilkår. Der er fire væsentlige punkter i loven om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Fredag d. 26. marts 2010Grønlandske børn, der bor i Danmark, trives lige så godt som jævnaldrende danske børn. De fleste betegnes som danske af deres forældre, og kun få taler grønlandsk. Det viser en undersøgelse fra SFI, der før første gang zoomer ind på grønlandske børns vilkår og trivsel i Danmark.
Tilknyttede tekster:
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 24. marts 2010Børn og unges vilkår skal forbedres hvis et selvbærende grønlandsk samfund skal realiseres. Alle boligsøgende skal have deres egen bolig. Uddannelsesniveauet skal højnes. Erhvervsområdet skal omstruktureres, således arbejdskraft i tilskudskrævende erhverv skal flyttes over til ikke tilskudskrævende erhverv i fremtiden.
Tilknyttede tekster:
Departementet for Sociale Anliggender
Fredag d. 12. marts 2010Et andet vigtigt emne er indberetning og registrering af børn- og unge, der er anbragt uden for hjemmet i familiepleje eller døgninstitution, hvor der skal undersøges og afklares om det danske registreringssystem kan tilpasses, sådan at det kan anvendes i Grønland. I dag har man ikke et præcist tal for, hvor mange der er anbragt uden for hjemme og der vanskeliggør det at vide om tiltag på området gør en forskel.
Aqqaluaq B Egede, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 6. marts 2010I tilknytning til barnets fødsel er en god start på familielivet, afgørende for barnets senere opvækst og det er normalt, at forældrene udnytter retten til barselsorlov de første måneder af et barns liv. Til trods for at forældre i dag også har adgang til en fleksibel fordeling af forældreorloven, er det i de fleste tilfælde moderen til barnet som tager den længste orlovsperiode.
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Onsdag d. 17. februar 2010Nogle børn i Grønland er udsat for omsorgssvigt, andre har et helt almindeligt godt liv. En del af de børn, der har været udsat for omsorgssvigt, bliver ved med at have det svært, andre ender med alligevel at få et godt liv. Et nyt samarbejde mellem Børne- og Ungehuset ”Mælkebøtten” i Nuuk og SFI skal give større forståelse af, hvorfor nogle socialt udsatte børn bliver mønsterbrydere og andre ikke
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Mandag d. 8. februar 2010Disse symptomer kan give barnet problemer med helbredet, psyken i form af depressioner, angst, søvnproblemer, adfærdsproblemer og de kan have det svært i skolen. Alle disse problemer kan endvidere føre til at barnet som er født med dette syndrom kan føre problemerne videre til sine egne børn og dermed er en ond cirkel påbegyndt.
Maliina Abelsen
Torsdag d. 4. februar 2010På vegne af landsstyret, er det mig en stor glæde, at kunne byde jer alle sammen velkommen til denne konference, der har det overordnede mål at finde nye samarbejdsorienterede veje til at løfte indsatsen på børne- og ungeområdet, med særligt fokus på samspillet mellem det civile og offentlige indsatser.
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 21. december 2009Spørgsmålet om en undersøgelse har været drøftet på et møde mellem landsstyreformanden og statsministeren. På mødet var der enighed om, at der var tale om et sørgeligt kapitel i Danmarks og Grønlands fælles historie, samt at Danmark ville være behjælpelig med arkivadgang hvis landsstyret ønskede yderligere undersøgelser.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Mandag d. 7. december 2009Sermitsiaq skriver flere steder i sin avis den 27. november, at Demokraterne er løbet fra et valgløfte om en skolemadsordning. Det er naturligvis ikke rigtigt, og det burde Sermitsiaq også være klar over. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad Sermitsiaqs ærinde er i sagen, men jeg vil gerne forklare sagens rette sammenhæng.
Maliina Abelsen
Mandag d. 7. december 2009- Vi har gjort det muligt for kommunerne at få tilskud, men det er op til kommunerne at benytte tilskudsmulighederne, ikke bare til familiecentre, men til tiltag på hele det sociale område. Som ansvarlig for det sociale område bliver det nemlig vanskeligt for mig fortsat at argumentere for behovet for at afsætte flere midler til området, når der som i år er ubrugte midler, slutter landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen.
Maliina Abelsen
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 3. december 2009Det er således vurderingen, at unge drenge, der har deltaget i MATU-projektet efterfølgende, som andre unge i samfundet, indgår i forskelligartede jobrelationer. Det kan her nævnes, at ingen af de nuværende eller tidligere deltagere i MATU-projektet er anbragt på en anstalt, hvilket ligeledes vurderes som en indikation på succes. Flere af de tidligere deltagere er således blevet et aktiv for det grønlandske samfund, og ikke en omkostning. Så et behandlingsforløb, der umiddelbart fremstår som værende omkostningstungt, kan på sigt vise sig rentabelt.
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Onsdag d. 2. december 2009Som samfund har vi erkendt, at satsningen på uddannelse er helt nødvendig. Fra Demokraterne finder vi det yderst tankevækkende og kritisabelt, at ikke mindre end 58 % af ungdomsårgang 1991 og 1992 ikke er kommet i gang med nogen form for uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen i 2008. Vi bedes bemærke, at denne kritik ikke går til de unge mennesker.
Maliina Abelsen
Torsdag d. 19. november 2009Det er i år 20 år siden, at De Forenede Nationers generalforsamling vedtog FN’s konvention om barnets rettigheder. Konventionen er verdenshistoriens første bindende folkeretslige dokument om børns rettigheder, og de 191 lande, der har vedtaget konventionen, har forpligtet sig til at opfylde dens bestemmelser gennem lovgivning og tiltag, der fremmer børns rettigheder og velfærd.
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 16. november 2009Sagen om “eksperimentet” hvor 22 grønlandske børn, blev sendt til Danmark i 1951 var dagsordenen på mødet mellem statsministeren og landsstyreformanden i september måned. Jeg ønsker nu at blive oplyst om hvilke tiltag landsstyret vil iværksætte samt hvilket samarbejde man forestiller sig med den danske regering?
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Torsdag d. 29. oktober 2009IA kan grundlæggende ikke tilslutte sig, at alle landets borgere får samme støttemuligheder, uanset deres indkomstniveau. Vi mener at de bredeste skuldre skal bære mest og vi mener at vores største opgave i de kommende år bliver at forbedre levevilkårene for især lavindkomstfamilierne.
Maliina Abelsen
Mandag d. 26. oktober 2009Flere undersøgelser, bl.a. „Børn i Grønland – En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel“ fra 2008, viser, at alt for mange af vores børn har det svært. Det fik daværende landsstyre i begyndelsen af 2009 til at nedsætte 7 arbejdsgrupper, der skulle komme med anbefalinger på børne- og familieområdet.
Tilknyttede tekster:
Maliina Abelsen
Fredag d. 9. oktober 2009UNICEF har i længere periode ønsket at indlede et samarbejde med de offentlige i Grønland og hvor forholdene hos de grønlandske børn er i fokus. Og besøget gav derfor UNICEF en unik mulighed for at få et større kendskab til den igangværende indsats inden for området.
MIPI Videnscenter om Børn og Unge
Mandag d. 5. oktober 2009MIPI – Videnscenter om Børn og Unge kan konstatere, at der mangler en statistisk belysning af antallet af børn med domfældte og indsatte forældre i Grønland samt et grundlag for at vurdere hvorledes disse børn bliver berørt af forældrenes anbringelse
Tilknyttede tekster:
Maliina Abelsen
Torsdag d. 24. september 2009I en tid med begrænsede ressourcer, såvel økonomiske som personalemæssige, mener jeg, at det er vigtigt, at nye tiltag ikke overlapper allerede eksisterende tiltag. Til gengæld støtter jeg umiddelbart den del af forslaget, der omfatter en rådgivende funktion over for landsstyret
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Torsdag d. 24. september 2009Anser landsstyret det i lighed med Demokraterne for en god idé at oprette en børneombudsmandsinstitution? I benægtende fald ønskes en redegørelse for, hvilke andre initiativer på børn- og unge området vi kan forvente fra landsstyret .
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Tirsdag d. 15. september 2009En børneombudsmands vigtigste opgaver kunne være, at være et bindeled mellem borgerne og landsstyret. Med andre ord bør en børneombudsmand have direkte kontakt til landsstyret, borgerne, kommunerne og institutionerne. På den måde kunne børneombudsmanden følge med i børns og unges vilkår, indsamle tilgængelig viden, rådgive landsstyret om iagttagede mangler og mulige forbedringer på området, samt frem for alt være en debatskabende fortaler for børnene, de unge og deres familier.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Mandag d. 10. august 2009Historien kan bruges. Nogle vil have undskyldninger, andre vil have erstatninger. Nogle mener bare, at Danmark er et kolonialistisk lorteland og andre har en interesse i at ”dokumentere” at Danmark har behandlet grønlænderne lige så skidt som de behandler de afviste irakiske asylansøgere. Og så er der selvfølgelig filmfolkene, der gerne vil skrue forventningerne op i højeste gear til deres kommende film.
Under sådanne betingelser har sandheden trange kår.
Maliina Abelsen
Søndag d. 12. juli 2009Desværre er der sjældent nogen nemme løsninger på det sociale område, og vi har ikke ubegrænsede ressourcer til rådighed. For mig er det derfor vigtigt, at vores langsigtede indsatser bliver baseret på målbar viden, og at vi evaluerer vores indsatser grundigt, så vi ved, hvilke indsatser der er succesfulde, og hvilke der ikke har den ønskede effekt.
Rita Manja Geisler, landstingskandidat for Demokraterne
Tirsdag d. 26. maj 2009Det vi i stedet skal kigge på er, hvem der ikke råber efter hjælp? Hvem er den stille? Hvem er det der er i hjørnet og er sky? Hvem er det der har svært ved at komme frem af sig selv? Hvem er det der råber efter hjælp ved at ikke råbe efter hjælp???
Pia Rasmussen, landstingskandidat for Demokraterne
Torsdag d. 21. maj 2009Vi er nødt til at føre en mere ansvarlig økonomisk politik for at kunne tilbyde en helhjertet og langsigtet indsats. Vi er nødt til at fremme et økonomisk og biologisk bæredygtigt erhvervsliv, landbrug, fiskeri-fangst- og råstofområde. Vi er nødt til at komme væk fra blivende tilskud til erhverv, hvori der ikke er mulighed for vækst. Og vi er, om end det er en ”varm kartoffel”, nødt til at kigge på vores bosætningsmønster - om vi kan lide det eller ej.
Niels Kristensen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 16. maj 2009Jeg tolererer ikke at man sidder på landskassen og kan tillade sig til sige at folks elendighed er deres egen skyld.
Nikoline Ziemer, Sorlaat Partiiat
Tirsdag d. 12. maj 2009Der skal fokuseres på børn og unges vilkår. Sorlaat Partiiat kalder til handling i et samfund, hvor børnefattigdom synes at være en realitet, når mor og far er født i Grønland.
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Torsdag d. 7. maj 2009Jeg synes, at det ville have klædt Siumut, dersom de havde sørget for, at landets børn voksede op i ly af overholdelsen af FN’s Børnekonvention. Men man vil tilsyneladende hellere symptombehandle end søge at forebygge, at der opstår problemer på det sociale område.
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Lørdag d. 25. april 2009De alarmerende tal for Danmark burde have fået Dansk Folkeparti til at inkludere børn i hele riget. Men når det nu ikke er sket, kan de foreløbigt lade sig inspirere af det arbejde, vi gør for at komme problemerne til livs i Grønland
Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Lørdag d. 25. april 2009Den sociale indsats har været konstant stigende siden hjemmestyrets indførelse for 30 år siden, og udgør i dag som sagt knap 25 % af Grønlands Hjemmestyres samlede budget. Faktisk udgør forskellige former for sociale ydelser i dag omkring 45 % af de grønlandske kommuners samlede budgetter.
Folketinget
Fredag d. 24. april 2009Forespørgsel til statsministeren om grønlandske børns forhold: Hvordan agter statsministeren, som er personligt ansvarlig for, at FN's børnekonvention overholdes i det danske rige, at drage omsorg for, at ingen grønlandske børn sulter eller på anden måde lider overlast som følge af vedvarende omsorgssvigt?
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Mandag d. 20. april 2009Først og fremmest burde der ses ind på de faktiske muligheder for den enkelte til at opnå det nødvendige udkomme til at opretholde en fornuftig og værdig tilværelse for sig selv og sin familie.
Astrid Fleischer Rex, Medlem af Grønlands Landsting for Demokraterne
Onsdag d. 25. marts 2009Min hensigt er at sætte fokus på et reelt problem i vort samfund nemlig, at der er mennesker, der på grund af muligheden for at købe alkoholiske drikke på kredit med deres akiliut-kort som sikkerhed må gå fra hus og hjem, fordi de ikke har råd til at betale deres regninger. En mulig løsning kunne måske være at forbyde de små kiosker at sælge alkoholiske drikke på kredit.
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Mandag d. 23. marts 2009Dette svar er i mine øjne et klart bevis på, at Landsstyreområdet for Familier bevidst har tilsidesat en Landstingsbeslutning. Det havde ikke været noget problem at få afsat midler på Finansloven for 2008 således, at Landstingets beslutning kunne have været virkelighed til tiden.
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Mandag d. 23. marts 2009Tele Greenland tager søkablet i brug i år. I hvilken grad vil vejføringen for bygderne og yderdistrikterne blive forbedret ved ibrugtagningen af denne elektroniske motorvej? Vil det åbne op for hurtigere og billigere muligheder for fjernundervisning?
Olga P. Berthelsen, Landstingsmedlem for Inuit Ataqatigiit
Mandag d. 23. marts 2009Et ungt menneske, der har været anbragt på en døgninstitution eller hos en plejefamilie kan opleve myndighedsalderens indtræden som en særlig voldsom og skælsættende begivenhed, eftersom ophold på døgninstitution og hos plejeforældre i princippet ophører. Således som bestemmelserne i gældende landstingsforordning om børn og unge og bestemmelserne til regulering af ophold på døgninstitutioner er udformet, så slippes de unge efter de er fyldt 18 år
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Tirsdag d. 17. marts 2009Demokraterne er blevet voldsomt kritiseret for at have foreslået, at børnene skal prioriteres højere end tilskud til fangere, bygder, ICC, KNR med mere.
Uanset hvor meget kritik, der måtte komme, så er det ikke en holdning, som vi har tænkt os at ændre. Til gengæld vil vi gerne stille følgende spørgsmål, der kan være med til at illustrere, hvorfor vi har peget på, at netop de områder godt kan tåle at få beskåret deres offentlige tilskud.
Karen Jespersen, Velfærdsminister
Lørdag d. 14. marts 2009Da det i henhold til grundloven er regeringen, der handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender, er det regeringen, der folkeretligt er ansvarlig for Grønlands overholdelse af internationale forpligtelser, også på sagsområder, som hjemmestyret har overtaget.
Demokraterne
Lørdag d. 14. marts 2009Siumuts Landsstyremedlem for Finanser, Per Berthelsen fremsatte på efterårssamlingen et forslag om nedsættelse af tilskuddet til indhandling af sælskind med 1 mio. kr. om året fremover. Samme Landsstyremedlem foreslog, at bevillingen til boligprogram for yderdistrikter skulle nedsættes med 10 mio. kr. de næste 2 år.
Anders Fogh Rasmussen
Torsdag d. 12. marts 2009Lad mig minde om, at grønlandske børn jo er omfattet af hjemmestyre, det vil sige, at det er de grønlandske myndigheder, der har ansvaret. Men når vi interesserer os for det fra dansk side, så er det, fordi når det gælder de internationale konventioner om børns vilkår og rettigheder, så er det jo rigsfællesskabet som sådan, der til syvende og sidst har ansvaret. Så vi vil altså i fuld respekt for det grønlandske hjemmestyre drøfte med de grønlandske politikere, hvordan vi kan få løst de problemer.
Demokraterne
Mandag d. 9. marts 2009MIPI – vores eget videnscenter om Børn og Unge – har i rapporter dokumenteret, at det langt fra er alle børn og unge i vort land, der har det trygt og godt. Det er endda kommet så vidt, at omkring hvert sjette barn til tider må gå sulten i seng.
FN’s humanitære børneorganisation UNICEF har i januar 2009 kritiseret Grønland for ikke at overholde FN’s Børnekonvention.
Demokraterne mener, at disse ting burde have fået Landsstyret til at reagere med en omfattende indsats. Det har desværre ikke været tilfældet. Det samlede Landsstyre har været komplet handlingslammet, og tror tilsyneladende, at det hele vil gå over, hvis der bliver nedsat en arbejdsgruppe og afholdt et seminar.
Sådan er virkeligheden bare ikke.
Thor Hjarsen, Rådgivende arktisk biolog
Fredag d. 27. februar 2009Ud af en befolkning på 56.000, har blot 500 personer sælfangst som erhverv. Til gengæld er der mere end 9000 fritidsfangere. Fangsten er primært en fritidssyssel for skolelærere, politibetjente og kontorchefer.
Sælprodukter udgør langt under 10 procent af værdien af al Grønlands kød- og fiskeeksport. Eksporten bestemmes alene af verdensmarkedets frie kræfter. Grønlandske børns vilkår handler derimod om voksnes svigt. Om levebrødspolitikere, der i mere end 25 år har leget samfund, med Danmark som en umælende, men meget rig gaveonkel.
SFI Det nationale forskningscenter for Velfærd
Onsdag d. 25. februar 2009I foråret 2007 bestilte det Grønlandske Landsstyre en undersøgelse af 0-14-årige børns og deres familiers trivsel. Ønsket var at få et bedre overblik med informationer om børns og familiers generelle trivsel, samt informationer om forekomst af omsorgssvigt.
Undersøgelsens resultater kan helt kort formuleres i tre punkter:
1. De fleste børn i Grønland i alderen 0-14 år har et almindeligt godt og velfungerende liv.
2. Et mindretal har alvorlige vanskeligheder. Der er tale om børn, der bliver drillet, er uden for kammeratskabet eller hverken er glade for livet eller for skolen. Der er børn med trivselsproblemer, børn, der udsættes for seksuelle overgreb, forældre med alkoholproblemer, mødre, der udsættes for fysisk mishandling, og forældre med få økonomiske, sociale og personlige ressourcer.
3. Mindretallet er stort, det er omkring en tredjedel af børnene.
Tilknyttede tekster:
NGO-gruppe for børns vilkår i Grønland
Tirsdag d. 24. februar 2009De følgende kommentarer vil vise, at Grønland i 2008 har meget langt igen, og for nogle punkters vedkommende længere igen end vi havde i 2005.
Grønlands Landsstyre
Tirsdag d. 24. februar 2009Danmarks fjerde rapport til FN’s Børnekomité om de foranstaltninger, der er truffet for at virkeliggøre de rettigheder, der er anerkendt i FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.
Landsstyret har skrevet afsnittet om børnenes levevilkår i Grønland.
Ole Christensen, Medlem af Europa-parlamentet for Socialdemokraterne
Onsdag d. 11. februar 2009Halvdelen af befolkningen på Grønland er helt eller delvist afhængig af eksporten. Mange lever i isolerede bygder, hvor der ikke er noget alternativ til sælfangst, hvis der skal være råd til fødevarer, brændstof og andre livsnødvendigheder. Hvis vi forbyder import af sælskind over en kam, tvinger vi også brødet ud af munden på en stor del af Grønlands oprindelige befolkning.
John Metz
Mandag d. 9. februar 2009Vi hører i dag om sult blandt børn og unge, det er jo beskæmmende og ganske utilgiveligt at noget sådant kan forekomme i 2009.
Vi hører i dag om vort sundhedsvæsen som er i forfald, i en sådan grad at man må råbe til himlen om hjælp – vi skriver 2009.
Vi hørte forleden i Qanorooq, at en kvinde i Ilimanaq, som var opereret for cancer, kunne få 800 kroner hver 14 dag. Hvad fanden bilder politikerne sig ind?
Naja Petersen, Medlem af Landstinget for Atassut
Fredag d. 6. februar 2009Den omfattende presseomtale i de seneste dage er blandt andet forårsaget af nyhedshistorier om, at Grønland er blevet placeret på en UNICEF liste over lande, der ikke overholder FN’s Børnekonvention. En sådan liste eksisterer ikke, og UNICEF Danmark har da også udsendt et dementi på sin hjemmeside, der afviser historien.
Anders Fogh Rasmussen
Tirsdag d. 3. februar 2009Danmark afleverede i august 2008 – med bidrag fra Grønlands hjemmestyre – en rapport til FN om børnekonventionens overholdelse. Velfærdsministeriet forventer, at FN indkalder Danmark til eksamination ultimo 2010, hvor også Grønlands Hjemmestyre vil være repræsenteret. Her vil FN konkludere vedrørende rigets, herunder Grønlands overholdelse af børnekonventionen.
NOFCA
Mandag d. 2. februar 2009PLF-Nuuk: Der nævnes mange eksempler på vanskelige akutanbringelser, hvor plejeforældrene med meget kort varsel bliver overdraget omsorgsansvaret for et plejebarn, hvis ”historie” og evt. vanskeligheder er ukendte. En del af disse anbringelser kuldsejler til stor skade for alle parter – og særligt for det plejeanbragte barn.
Grønlands Sundhedsportal
Mandag d. 2. februar 2009Det er fjerde gang Health Behaviour in School-Aged Children (HBSC) undersøgelsen har været gennemført i Grønland. Undersøgelsen har tidligere fundet sted i 1994, 1998 og 2002.
Formålet med denne rapport er som tidligere, at formidle HBSC-undersøgelsens resultater til de skoler, som i årenes løb har deltaget i undersøgelsen, og som dermed har muliggjort undersøgelsens praktiske del.
Kamikposten: Det er blandt andet konklusionerne i denne rapport som afvises af Aqqaluk Lynge på vegne af ICC.
Tilknyttede tekster:
Johnny Lauritsen
Fredag d. 23. januar 2009Jeg fik det indtryk af Fogh, at han mest var irriteret over, at Danmark risikerer at få international opmærksomhed og kritik af sagen. Desuden konstaterede og mente Fogh, og udtalte dette tilsyneladende helt tørt, at det ikke er Danmarks ansvar, at grønlandske børn sulter, da Grønland har hjemmestyre eller selvstyre.
Per Ørum Jørgensen, Grønlandsordfører, medlem af Folketinget for Konservative
Fredag d. 23. januar 2009Jeg er mildest talt forbløffet over, at det ansvarlige landsstyremedlem Nana Petersen til den grønlandske avis Sermitsiaq udtaler, at Landsstyret udfører sit arbejde ordentligt
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Fredag d. 23. januar 2009Der er familier, som under vilkår de ikke selv har indflydelse på, må vælge mellem enten at betale deres husleje og vand- og elregninger samt andre faste udgifter, eller købe mad og tøj til deres sultende og frysende børn.
Og der er familier, som hverken kan tjene til de faste udgifter eller tilstrækkelig med mad, tøj og andre fornødenheder til deres børn og dem selv.
Det har intet med druk at gøre, og det er en sjofel manøvre at pådutte disse familier et alkoholproblem.
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Torsdag d. 22. januar 2009Danmarks Radio oplyser, at Grønland nu er sat på UNISEF’s liste over lande, der overtræder FN’s børnekonvention fordi børn i vores land sulter. Det er en skandale og direkte pinligt for det siddende Landsstyre, der har haft alle muligheder for at indse og gøre noget ved problemerne.
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Torsdag d. 22. januar 2009Der har gennem årene været flere tilløb til at gribe ind fra Folketingets side, men det er hver gang blevet afvist med heftig kritik af at ”kolonimagten igen ville blande sig i Grønlands indre anliggender”.
Husk også på den voldsomme kritik af ”Flugten fra Grønland”.
Jenseeraq Dahl
Torsdag d. 22. januar 2009I stedet for at drømme om at blive øverste chef i Grønland i fremtiden, skal du hellere arbejde for at alle børn i Grønland får mad hver dag!
Per Ørum Jørgensen, Grønlandsordfører, medlem af Folketinget for Konservative
Onsdag d. 21. januar 2009Det er fuldstændigt uacceptabelt, at det grønlandske landsstyre er mere optaget af selvstændighed og oliedrømme, end at sikre ordentlige vilkår for de grønlandske børn der oplever en opvækst, som ingen børn i verden fortjener. Det er uansvarlig og uanstændig ledelse fra det grønlandske landstyres side, og vi må fra dansk side kræve handling omgående
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Mandag d. 25. november 2002En forlængelse af barselsorloven vil tage presset på dagsinstitutionerne, gavne børn og forældre, men desværre vil det koste samfundet penge. Jeg ser det dog som en investering i vores børn, i os selv og i vores samfund. Det præcise beløb kender jeg ikke, det indrømmer jeg blankt, men jeg mener, at det vil være en bedre investering end Siumuts børnecheck
Tine Smith Aalling
Fredag d. 22. november 2002Hvis det er rigtigt at hjemmestyret kan undvære 90 mill. kr. årligt til konsulentbistand, piner det mig at tænke på at pengene på den konto tilsyneladende bare er kastet ud af vinduet de forgangne år, er det sådan det skal forstås?
Ane Marie B. Pedersen
Torsdag d. 14. november 2002Vi ønsker fødsler flyttet så tæt på barnets hjem som muligt. Normale fødsler bør kunne ske ved alle sundhedscentre, mens vanskelige tilfælde henvises til regionssygehusene. Ved regionssygehusene bør opbygges patienthoteller, således at familien kan indkvarteres
Cavit Guven
Kathrine Rosenkrands
Maria Dressler
Torsdag d. 7. november 2002Vi har lyst til at spørge: Er problemet og dets omfang ikke allerede synligt nok? ... Taler ventelister til døgninstitutioner på op mod 200 børn ikke for sig selv? Eller gadebilledet i Nuuks natteliv? Eller politiets døgnrapporter? Eller socialforvaltningens socialvagt rapporter? Eller avisernes artikler?
Personalegruppen i Sungiusarfik Ikinngut
Lørdag d. 26. oktober 2002Vi her på kysten følger også debatten i avisen. Det gør vi med stor uro, for det er da meget foruroligende, det, der har været skrevet om - især Ole Dorphs indlæg i nr. 36 slog benene totalt væk under os
Torben Alne
Fredag d. 18. oktober 2002Bortset fra Meeqqat Illuat, hvor barnet var på venteliste, ville ingen modtage barnet. Derfor var man nødt til, indtil der blev plads, at anbringe barnet i professionel familiepleje i Danmark. Pris: 80.000 kr., vel at mærke om måneden ... Ole Dorph mener, at man kan gøre det for 8.672 kr. om måneden
Esmar Bergstrøm
Fredag d. 18. oktober 2002Det som jeg kan forstå ud af dette er, at vi ikke længere skal behandle de mange børn og unge, men kun opbevare dem til de er gamle nok til at blive smidt ud af institutionerne, man er begyndt at tale om professionel familiepleje ... Er der nogen, der har tænkt på, hvad det vil betyde for en familie at have en behandlingskrævende boende i længere tid. Vi taler jo ikke om et par uger eller måneder, behandling tager meget længere tid
Ole Dorph
Poul Krarup
Fredag d. 18. oktober 2002Drømmen er naturligvis, at alle børn og unge får den omsorg, pleje og tryghed, de har ret til og krav på. Men vi kommer desværre nok aldrig i den situation. Vi ser jo også, at andre samfund har store problemer og må tvangsfjerne børnene. Men målet er at nedbringe antallet børn som svigtes
Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 15. oktober 2002I disse år kredser tankerne ikke blot om et selvstændigt Grønland blandt det grønlandske folk, men man har også taget skridt til at påbegynde arbejdet for det. Sådan en tanke fortjener støtte i princippet. Men vi må først spørge, kan vi virkelig opnå selvstændighed, når vi har så store alkohol- og hashproblemer som i dag?
Kaaliina Skifte
Naja Lyberth
Tirsdag d. 15. oktober 2002Begge møder (er) arrangeret af Esther Hammeken og Ernst Peilmann på vegne af Eskimo Management. Ernst Peilmann fastslår igen, at det er Ole Dorph, der har ønsket, at Eskimo Management arrangerer disse rådslagningsmøder
Anni Dahl
Fredag d. 11. oktober 2002Politiker, kig dig til højre og venstre og betragt dine nærmeste så vil du måske bemærke, at dine medmennesker lider, på grund af en yderst kritisabel barndom som, du og jeg er vidne til, og som vi ikke gør noget ved
Ledergruppen ved Prinsesse Margrethes Børnehjem
Fredag d. 11. oktober 2002Der er i de forløbne fire uger allerede sagt og gentaget, hvad der kan siges om Ole Dorphs vision »Tassa«. Den er vendt og drejet fra de fleste indfaldsvinkler, og i langt de fleste tilfælde vejet og fundet utilstrækkelig og misforstået. Det er ikke de visioner, der bringer os videre i kampen for børn og unge og imod omsorgssvigt og misbrug
Jens Brønden
Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002For vore virksomheders konkurrenceevne og produktivitet? ... For den samlede samfundsøkonomi? ... For den enkelte borgers selvrespekt og selvværdsfølelse? ... For vores drøm om øget menneskelig, kulturel og økonomisk selvstyre? ... For vores omdømme i udlandet?
Merete Aasborg
Naja Lyberth
Tirsdag d. 1. oktober 2002»Vi vil ikke finde os i, at relativt få mennesker påfører kommuner og hjemmestyre urimelige økonomiske byrder.« »Det er så dyrt at behandle disse børn, at samfundet ikke har råd til det.«
Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002Har I overvejet hvorvidt der i dag befinder sig børn og unge på vore døgninstitutioner, som måske ikke længere har behov for denne anbringelsesform, men under ordnede og veltilrettelagte forhold vil kunne hjemsendes til lokalmiljøet og dermed give plads til de børn og unge der har brug for et tilbud her og nu?
André Guttesen
Fredag d. 27. september 2002Uanset hvordan man vender og drejer det, så koster det penge, og hvorfor ikke prioritere børnene, når de er sikret en tryg opvækst og fremtid, kan de sikkert få råd til at flotte sig og forære os en lufthavn som et tegn på deres taknemmelighed
Roland Thomsen
Fredag d. 27. september 2002Det er en grov tilsidesættelse »af hensynet til barnets tarv« at inddrage de familier, forældre som ikke formår at leve op til deres ansvar. At inddrage dem i den »hensigtsmæssige behandling«, som barnet har behov for, er som at lade ulven vogte får
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 27. september 2002Det er kreperligt, at et landsstyremedlem, der ikke forstår værdien af disse grundlæggende, demokratiske magtprincipper, får held til at bilde borgerne ind, at han har en plan, som alle støtter. Heldigvis lykkedes det kun ved at føre donorerne bag lyset og - ifølge fleres udsagn - udsætte dem for regulært plattenslageri
Gladys Kreutzmann
Fredag d. 20. september 2002Der har i den aktuelle debat været fremført synspunkter om at samfundet begår kollektivt omsorgssvigt. Denne undersøgelse understøtter denne påstand, og det kan derfor hævdes, at socialpolitikken befinder sig i en dyb krise
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 20. september 2002Han har opgivet at løse de sociale problemer for de tvangsanbragte børn på døgninstitutioner
Ole Dorph
Fredag d. 20. september 2002For at vide hvad vi skal, er vi nødt til at kende problemets omfang og opnå den fornødne viden om ... Hvilke andre omkostninger, omsorgssvigt påfører samfundet fx virksomhederne, politi, sundhedsvæsen, skole- og uddannelsessystem, familien mv.
Ole Dorph
Fredag d. 13. september 2002Vore virksomheder, foreninger, interesseorganisationer, nærmeste naboer, arbejdskammerater og enkeltpersoner er i mine øjne helt bevidste om, hvad det er for overgreb, der sker i lokalsamfundene, og vidende om, hvilke konsekvenser disse overgreb får for såvel ofrene, samfundsøkonomien, uddannelsesniveauet og tab af selvrespekt.
Kaaliina Skifte
Fredag d. 13. september 2002Du har fejlbedømt mekanismerne i især de små samfund i Grønland, hvis du tror, at samfundene selv magter at løse problemerne med misbrug, vold og omsorgssvigt. Hvis du bevægede dig ud af dit elfenbensslot og besøgte de socialt belastede miljøer, så ville du opdage, at de er i alvorligt underskud med stabile ressourcepersoner
Sten Pedersen
Fredag d. 13. september 2002Det er dybt demoraliserende, at landsstyremedlemmet hyler med de hunde, han er iblandt, og dagen efter i avisen tilsviner de selvsamme mennesker, der gør en stor indsats for at hjælpe de børn og unge, der har været udsat for endog meget traumatiske oplevelser
Ole Dorph
Fredag d. 13. september 2002Enhver kan indse, at hverken hjemmestyret eller kommunerne har mulighed for at rejse de midler, der skal til, såfremt vi skal etablere og drive de 175 - 200 døgninstitutionspladser, der ifølge Kanukokas undersøgelse er akut behov for at udvide det eksisterende antal døgninstitutionspladser med.
Irene Jeppson
Naja A. Lund
Torsdag d. 25. april 2002Saqqaq incidentet er en landstragedie, som kræver fælles reaktion fra regeringens side. Det er en sorgens dag langt mere alvorlig og nærværende for Grønland end terrorist angrebet på USA, 11. september 2001
Gladys Kreutzmann
Karen Heilmann
Torsdag d. 30. marts 2000Politikerne gav under landstingssamlingen ikke meget håb til børnene. Man må konstatere, at »Børneåret år 2000« blæser i vinden, og at det politiske ansvar for Børns Vilkår ikke har nogen politisk prioritet.
Bernhardt Hyhne Petersen
Tirsdag d. 24. august 1999De overfyldte børnehjem, manglen på institutionspladser og manglen på behandlingstilbud til de mest skadede børn taler deres tydelige sprog. Et tragisk tegn på familiens opløsning og samfundets mangelfulde børnepolitik er det meningsløse og tragiske mord på den danske pædagog fra Nuuk.
Else Lidegaard
Fredag d. 20. november 1998Så kom børnene på børnehjem. Med en leder der, med vores øjne, men ikke med tidens, fejlagtigt så det grønlandske sprog som den egentlige trussel mod hele eksperimentets lykkelige udgang.. Og derfor forbød børnene at tale det. Deres videre skæbne kan man følge hos Tine Bryld. Den adskiller sig næppe meget fra 22 andre tilfældigt valgte grønlænderes fra den tid. Måske mest ved at de fleste af dem overlevede, siger mange mennesker i Grønland i dag.